Referencer for tarotuddannelsen​

Se hvad tidligere klienter synes om tarotuddannelsen hos mig.​

Tarrotuddannelsen hos Gwen Elie er som at åbne en dør ind til et helt nyt univers

Jeg har fået en god solid viden om de enkelte korts betydning og forståelsen for samspillet med konstellationen af de enkelte korts ”familier.”
Jeg har fået det allerbedste ”værktøj ”til at kunne tyde kort.


Jeg har desuden fået en større forståelse for mine egne personlige forhold og der er derfor bidraget til min egen personlige udvikling. Uddannelsen har med andre ord udvidet min bevidsthed.


Gwen Elie er en yderst kompetent og meget elskelig underviser. Hun forstår at gøre kortene levende med sin store viden, entusiasme, gode humør, varme og kærlighed.


Jeg har mødt nogle pragtfulde piger, som jeg har fået et helt specielt forhold til. Og så bliver der hygget og grint rigtig meget på kurset.


Jeg er hver gang blevet løftet af den gode varme stemning og blevet fyldt med glad og boblende energi.
Det er en dejlig ” booster ”, som jeg meget varmt kan anbefale.


Susanne Michaelsen

Kære Gwen Elie - min underviser og mentor :-)

Jeg vil sige dig tak for et fantastisk undervisningsår.
Tarotten har afdækket sider af mig selv, som har været skjulte, så jeg har lært mig selv meget bedre at kende.
Din undervisning har været dejlig inspirende og aldrig kedelig.

Jeg glæder mig til at lære meget mere tarot.


Mange knus fra
Jeannette Beyer

​​Jeg er privatpraktiserende psykolog. Min veninde introducerede mig til tarot og jeg blev med det samme fanget af kortene, det var som de talte til mig.

Jeg har nu fået undervisning i 1 år og det er en meget stærk oplevelse for mig. Den viden der er nedlagt i Tarot er blevet til en kilde af inspiration, jeg er intet mindre end begejstret.

Synkronisiteter - divination - fremkaldt vilkårlighed som jeg kan fordybe mig i og lære af.

Arbejdsmæssigt kan det bruges som en anden indgang til klienters problematikker. Som psykolog tror jeg på nødvendigheden og værdien af udvikling, og jeg er i fuld gang med at lære at bruge tarot.

Jeg finder mig selv blandt dem der i tarot ser en filosofi, der indeholder en oversigt over hvordan den menneskeligt bevidsthed udvikles. Tarotten er ikke neutral, den skubber til os som mennesker. Den viser os en vej.


Psykolog Annette Berthelsen

Tænk hvis - jeg havde vidst:

Tarot-kortene er fyldt med symboler som spejler min bevidsthed, at kortene tager mig med på en rejse i ældgammel visdom - bl.a. læsning af symboler, at tarot har rødder tilbage i tiden til det gamle Egypten, T`ang dynastiet i Kina, Indien og hinduismen, det islamiske imperiums tid, den jødiske Kabbalah, gnostikerne, Jung og mange, mange flere - så havde jeg gravet lidt dybere og langt tidligere.


Min selvudviklingsrejse begyndte "tilfældigt" for lidt over et år siden.


Jeg havde nogle ar på sjælen, men mente ellers at have styr på det meste.


Med Gwen Elies hjælp påbegyndte jeg en rejse. Ikke en af de mindre, men en jordomrejse i udvikling og tid, der ikke altid er lineær.


Det er stort, det er spændende, det er hårdt, men en fantastisk rejse fyldt med glæde og humor.
Tak Gwen Elie for din altid positive guidning!


Regitze Schmidt

Illustrator, forfatter, forlagsdirektør​​

Tarotuddannelsen har en spændende virkning på en nysgerrig sjæl som mig​

Det kan være meget indsigtsrigt, hårdt, selvudviklende og utrolig morsomt. Vores hold har det særdeles morsomt og vi ville ikke undvære det for noget.


Kærlig hilsen Lotta Hervø

Selv om jeg har både kendt og brugt tarotkort i over 20 år, oplever jeg som deltager i en af Gwen Elies kursusrækker, at kortene bliver født på ny.


Gwen Elies store viden og evne til at gå i dybden, både med hensyn til det psykologiske,men også det spirituelle, åbner vejen for fordybelse.

Forløbet er ikke kun udviklende på grund af Gwen Elie og hendes store indsigt.


At få lov til at arbejde i en dynamisk gruppe, gør kortene meget levende på en hel ny måde.


At være med på dette kursus, er at sammenligne med en vidunderlig rejse, hvor vi, som deltagere,lærer os selv og hinanden bedre og bedre at kende.


Serena Rose Blossom

"At vove er at miste fodfæste for en stund. At ikke vove er at miste sig selv"

- Kierkegaard

Har du spørgsmål?

Så send dem gerne til mig, ved at udfylde formularen.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Telefon

​​40 30 76 45

Firmanavn og CVR

Corners of Wisdom​ ​

29595143